Konkursbegæring

En konkursbegæring er en formel anmodning om, at en person eller virksomhed erklæres konkurs. Denne anmodning indgives til skifteretten af enten en kreditor, som er en person eller virksomhed, der har penge til gode, eller af skyldneren selv, som er den person eller virksomhed, der er ude af stand til at betale sin gæld. Konkursbegæringen indleder en juridisk proces, der har til formål at afvikle den gæld, der er påløbet, ved at sælge aktiver og fordele indtægterne blandt kreditorerne.

En konkursbegæring er en alvorlig økonomisk situation, da det i sidste ende betyder, at skyldneren ikke længere har mulighed for at betale sin gæld inden for en rimelig tidsramme. Når en konkursbegæring indgives og godkendes af skifteretten, mister skyldneren kontrollen over sine økonomiske midler og aktiver, som i stedet styres af en kurator, der står for at fordele de tilbageværende værdier blandt kreditorerne.

Hvordan fungerer en konkursbegæring?

Processen for en konkursbegæring begynder, når en kreditor eller skyldner selv indgiver en begæring til skifteretten. Skifteretten vil herefter vurdere, om betingelserne for konkurs er opfyldt, hvilket indebærer, at skyldneren skal være insolvent. Insolvens betyder, at skyldneren ikke er i stand til at betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, og at der ikke er udsigt til, at dette vil ændre sig inden for en kortere tidshorisont.

Her er en oversigt over processen:

Indgivelse af begæringen: Konkursbegæringen indgives enten af skyldneren selv eller af en kreditor. Hvis det er kreditor, der indgiver begæringen, skal vedkommende kunne dokumentere, at der er et tilgodehavende, som ikke er blevet betalt. Dette kan være i form af ubetalte fakturaer eller lån.
Behandling i skifteretten: Efter begæringen er indgivet, vil skifteretten vurdere, om der er grundlag for at erklære skyldneren konkurs. Skifteretten kan indkalde både skyldneren og kreditorerne til et møde, hvor der kan fremlægges beviser for, om skyldneren er insolvent.
Erklæring om konkurs: Hvis skifteretten vurderer, at skyldneren er insolvent, vil retten erklære skyldneren konkurs. Herefter vil alle skyldnerens aktiver blive beslaglagt, og en kurator vil blive udpeget til at tage sig af afviklingen.
Fordeling af aktiver: Kuratoren tager herefter kontrol over skyldnerens aktiver, som vil blive solgt eller fordelt blandt kreditorerne. Kuratoren har også til opgave at vurdere, om der er foregået ulovligheder, såsom bedrageri, der kan have ført til konkursen.
Afslutning af konkursen: Når alle aktiver er blevet solgt, og kreditorerne har modtaget deres andel af værdierne, vil konkursboet blive lukket. Skyldneren vil herefter være frigjort fra de fleste af sine gældsforpligtelser, men i nogle tilfælde kan skyldneren stadig hænge på visse typer gæld, såsom skattegæld eller gæld opnået ved bedrageri.

Hvorfor indgiver man en konkursbegæring?

Der er flere grunde til, at både kreditorer og skyldnere kan vælge at indgive en konkursbegæring:

Kreditorernes interesser: En kreditor kan vælge at indgive en konkursbegæring, hvis de har penge til gode, som de ikke har kunnet få indkrævet gennem normale kanaler, f.eks. gennem rykkere eller inkasso. Konkursbegæringen sikrer, at kreditorerne kan få adgang til skyldnerens aktiver og forsøge at få så meget af deres penge tilbage som muligt.
Skyldnerens interesser: Skyldneren kan også selv vælge at indgive en konkursbegæring, hvis det står klart, at de ikke længere kan betale deres gæld. Konkursen kan hjælpe skyldneren med at få en ny økonomisk start, da mange af deres gældsforpligtelser kan blive eftergivet efter konkursbehandlingen.
Lovkrav: I visse tilfælde kan en konkursbegæring være et krav fra myndighederne eller fra en domstol, hvis det er blevet bevist, at skyldneren er insolvent og ikke er i stand til at betale sin gæld.
Afvikling af en virksomhed: For virksomheder, der ikke længere er rentable, kan en konkursbegæring være en nødvendighed for at afvikle virksomheden og fordele de tilbageværende aktiver blandt kreditorerne.

Hvad kan man gøre ved en konkursbegæring?

Når man står over for en konkursbegæring, er der flere mulige tiltag, man kan tage, afhængigt af om man er kreditor eller skyldner:

For skyldnere: Hvis du som skyldner står over for en konkursbegæring, er det vigtigt at søge professionel rådgivning fra en advokat eller økonomisk rådgiver. De kan hjælpe dig med at forstå dine muligheder, herunder muligheden for at forhandle med kreditorerne og indgå en afdragsordning for at undgå konkurs. I nogle tilfælde kan det være muligt at undgå konkurs ved at finde alternative måder at betale gælden på, f.eks. ved at sælge aktiver eller få tilført kapital.
For kreditorer: Hvis du er kreditor, der har indgivet en konkursbegæring, kan du forvente at samarbejde med kuratoren for at få adgang til skyldnerens aktiver. Det er dog vigtigt at huske på, at der er en risiko for, at ikke alle kreditorer vil få fuld dækning for deres krav, da konkursbehandlingen prioriterer nogle krav frem for andre, såsom løn til medarbejdere og skatter.
Alternativer til konkurs: I nogle tilfælde kan skyldneren og kreditorerne indgå en frivillig aftale uden om retten for at undgå konkurs. Dette kaldes en rekonstruktion og indebærer, at skyldneren får mulighed for at restrukturere sin gæld og fortsætte driften, mens kreditorerne accepterer at modtage en delvis betaling af gælden.