Når medierne kontakter en virksomhed, organisation eller offentlig institution, befinder man sig pludselig i et spotlight, hvor håndteringen af interviews, presse og kritiske spørgsmål får ekstra stor betydning. Ofte er det ikke kun budskaberne, der vurderes – det er også personen, der fremfører dem. Netop derfor er medietræning blevet et nærmest uundværligt redskab for enhver, der optræder som talsperson over for offentligheden.
At mestre et interview kræver væsentlig mere end at have styr på sit fagområde. Det handler om at kunne forberede budskaber, holde hovedet koldt under pres, forstå journalistens arbejdsform og stadig fremstå troværdig og sikker, uanset om situationen er venlig eller præget af kritik.
Hvad indebærer medietræning?
Medietræning består ikke bare af teknikker og tricks, men tager udgangspunkt i den enkelte talspersons styrker, udfordringer og specifikke sag. Træningen kan både være individuel og foregå i mindre grupper. En grundlæggende tilgang er altid skræddersyet til deltagerens situation og de mediemæssige udfordringer, vedkommende står over for.
Indholdet kan spænde bredt:
- Præsentationstræning og teknikker til klar, overbevisende formidling
- Arbejde med de ønskede kernebudskaber
- Træning i at improvisere, der hvor spørgsmål ikke matcher forventningerne
- Håndtering af kritiske og overraskende spørgsmål
- Kropssprog og stemmeføring
- Træning foran kamera i trygge rammer
Et interview er langt fra en almindelig samtale. Journalisten har sit eget fokus og stiller ofte spørgsmål med overraskende vinkler eller kritiske undertoner. Det kræver ikke alene faglig styrke, men også robusthed, mentalt overskud og strategisk sans.
Hvorfor kan alle have brug for det?
Det er en udbredt fejlopfattelse, at kun bestyrelsesformænd, topchefer og ministere har brug for medietræning. Virkeligheden er en anden. Medarbejdere på gulvet, mellemledere, eksperter, kommunikationsfolk og fagchefer møder journalister i mange sammenhænge: fra lokale aviser til landsdækkende tv.
Mange oplever nervøsitet før et interview eller føler sig usikre på, hvordan de bedst præsenterer sig selv og organisationen. Med træning kan nervøsiteten vendes til styrke, og selvtilliden får et markant løft, ligesom evnen til at bevare overblikket skærpes.
Her er nogle typiske målgrupper for medietræning:
- Ledere, politikere og talspersoner, der ofte er i pressen
- Eksperter, der formidler specialiseret viden
- Medarbejdere udvalgt som cases eller til baggrundsinterviews
- Public affairs-ansvarlige og pressetalspersoner
Hvad lærer man – og hvorfor virker det?
At forberede sig på interviews er på mange måder en træningssag. Medietræning bygger på både teori og praktiske øvelser, hvor deltageren øver sig i interviews med erfarne rådgivere og får konkret feedback på hvad der fungerer – og hvad der kan forbedres. Ofte bruges video- eller lydoptagelser, så man kan analysere både sproglige og nonverbale signaler.
En typisk medietræning kan omfatte:
|
Element |
Formål |
Eksempel på indhold |
|---|---|---|
|
Budskabstræning |
Skærpe formuleringerne og gøre dem lette at forstå |
Enkelt, klart hovedbudskab, 2-3 nøglepointer |
|
Greb til kritiske spørgsmål |
Forberede talspersonen på uventede eller svære spørgsmål |
F.eks. bro-teknikker, flagning |
|
Kamera- og mikrofontræning |
Øge fortroligheden foran kamera og mikrofon |
Simulerede tv-interviews |
|
Kropssprog og stemmebrug |
Styrke troværdighed og gennemslagskraft |
Arbejde med positur, gestik, stemmeføring |
|
Håndtering af nerver |
Give tryghed og strategi til at tackle pres og nervøsitet |
Åndedrætsteknikker, mental forberedelse |
Når deltagerne ser sig selv i interviewsituationer, åbner det for præcis og brugbar feedback. Ofte oplever man, at lille justering i stemme, holdning eller formulering har stor effekt på det samlede indtryk.
Budskabet i fokus
Præmissen er klar: Talspersonen skal aldrig overskygge sit eget budskab. Det er budskabet, der skal være i centrum – ikke selve personen. Samtidig skal talspersonen fremstå både autentisk og tillidsvækkende.
Dette kræver, at man arbejder strategisk med:
- Simple, konkrete hovedbudskaber
- Eksempler, der underbygger og illustrerer
- Tydelig prioritering: hvad skal frem, og hvad kan undværes?
- Evnen til at holde fast i sit budskab – også når journalisten forsøger at dreje samtalen i andre retninger
Et stærkt budskab er ikke kun velformuleret, men også tilpasset målgruppen og mediernes formater. Tænk over, hvordan et budskab lyder både i en tv-udsendelse på 30 sekunder og i et langt baggrundsinterview til en avis.
Kritiske interviews og krisekommunikation
Særligt interviewsituationer, hvor sagen er kritisk eller potentielt skadelig for virksomhedens omdømme, kræver ekstra træning. Her er det vigtigt at kunne bevare roen, afvise misforståelser og angribe de svære emner åbent og troværdigt.
Medietræning i krisesituationer dækker bl.a.:
- Forberedelse på følsomme spørgsmål og mediernes vinkler
- Strategier for at anerkende fejl eller mangler uden at tabe ansigt
- Vurdering af hvornår, man skal være åben og indrømme fejl, og hvornår det er vigtigt at holde fast i sine fakta
- Træning i at håndtere følelsesladede situationer og interviews, der bliver personlige
Her handler det ikke om at lære at afvise alt, men om at kunne tage ansvar på en måde, der bevarer virksomhedens troværdighed og viser overskud.
“Learning by doing” – hvorfor praksis gør forskellen
Noget af det, der gør medietræning effektivt, er den praktiske tilgang. Gennem simuleringer, rollespil og reflekterende øvelser får deltagerne konkret erfaring, inden den “rigtige” journalist står klar med mikrofonen. Især når kameraet ruller første gang, og nervøsiteten lurer, gør denne praktiske erfaring en kæmpe forskel.
Øvelserne kan inkludere:
- Fiktive tv-interviews med efterfølgende gennemgang
- Interviews via telefon, som ruster til radio og podcasts
- Gruppeøvelser, hvor deltagerne øver sig på at stille hinanden spørgsmål
- Feedback på kropssprog, toneleje og mimik
Det er i denne form for træningsmiljø, at man bedst opdager egne vaner og mønstre og kan skifte strategi, uden det får nogen konsekvenser.
Udbytte for organisationen
Medietræning styrker ikke kun den enkelte talsperson, men også organisationens samlede evne til at håndtere pressen. Når flere medarbejdere er trygge ved at give interviews og repræsentere virksomheden udadtil, mindskes risikoen for fejl og misforståelser. Organisationens positive historier bliver lettere at formidle, og kriser håndteres mere professionelt.
Investerer man i professionel træning, får organisationen både:
- Sikkerhed for at budskaber kommunikeres effektivt
- Mulighed for at præge dagsordenen i medierne
- Bedre håndtering af vigtige sager, der kan påvirke omdømmet positivt eller negativt
At have “veltrænede” talspersoner på alle niveauer er en betydelig styrke i en kommunikativ verden, hvor et enkelt dårligt interview hurtigt kan sprede sig på tværs af platforme.
Den individuelle tilgang – nøglen til succes
Ingen træningssessioner er ens. Hver deltager har sin baggrund, sin sag og sine udfordringer. Erfarne rådgivere formår at tilpasse træningen, så den tager højde for talspersonens personlighed, ambitioner og aktuelle situation. Dette skaber et trygt læringsrum, hvor fokus er på reel forbedring, ikke at lære udenad eller spille skuespil.
Forløbet kan tilrettelægges som:
- Kort, intensiv sparring før et presserende interview
- Heldagskurser for ledere og politikere med både teori og praksis
- Løbende træning og opfølgningssessioner for grupper eller teams
Hver type forløb tager udgangspunkt i konkrete forløb, cases og branche-relevante situationer.
Emner, der ofte indgår i et kursus
Når man booker medietræning, kan emnerne tilpasses meget præcist efter behov. Alligevel er der nogle elementer, der typisk går igen:
- Teoretisk indføring i mediernes arbejdsmetoder
- Budskabsformulering og prioritering
- Interviewtræning (tv, radio, avis)
- Kameratræning og kropssprog
- Strategier til håndtering af svære eller følsomme emner
- Formelle rammer og etik i forhold til presse og offentlighed
For mange bliver det afgørende, at træningen ikke kun handler om det næste kritiske interview. Det handler om det langsigtede: at udvikle en professionel og personlig kommunikationsstil, der både kan rumme pressens skærpede opmærksomhed og den positive historie, man ønsker at dele.
Står man foran mikrofonen med ro i maven, et klart budskab og en naturlig, troværdig optræden, er det ikke kun medierne, der lytter – det er hele omverdenen. Med den rette træning kan enhver talsperson være klædt på til at håndtere selv de mest udfordrende interviews – og også udnytte medieopmærksomheden optimalt, når den kommer.