Når virksomheder skal indberette emballage under producentansvaret, støder de hurtigt på tre begreber: primær emballage, sekundær emballage og tertiær emballage. Mange tror, at kun ét af lagene tæller. Det er en udbredt misforståelse, og den kan betyde, at virksomheden indberetter for lidt.
Denne guide forklarer, hvad hvert lag dækker, giver konkrete eksempler og fortæller, hvad det betyder for din indberetning til DPA. Læser du den igennem, har du et klart billede af, hvilke mængder du skal have med.
Hvad er de tre emballagellag?
Emballage opdeles i tre kategorier alt efter, hvad den primært holder, beskytter eller transporterer. Kategorierne bygger på emballagens funktion, ikke på materialet.
Primær emballage er den emballage, der har direkte kontakt med produktet. Det er det inderste lag, forbrugeren typisk holder i hånden. Eksempler er en glasflaske med juice, en plastbeholder med yoghurt, en æske med tandpasta eller en pose med granola. Primær emballage omtales også som salgsemballage, fordi det er det lag, produktet sælges i.
Sekundær emballage samler og beskytter et antal salgspakker. Den sidder uden om den primære emballage og fjernes normalt inden brug. Et eksempel er en karton, der samler seks glasflasker, en folie, der holder 24 dåser samlet, eller en papkasse, der rummer tolv tandpastabokse. Sekundær emballage bruges hyppigt i detailhandel og hos grossister.
Tertiær emballage er transportlaget. Den holder mange enheder og/eller sekundær emballage samlet under forsendelse og logistik. Eksempler er en palle med plastfolie, en forsendelseskasse sendt til en butik eller en containerboks brugt i B2B-transport. Tertiær emballage er sjældent noget forbrugeren ser, men den tæller stadig med i indberetningen.
Alle tre lag tæller med
En fejl, mange virksomheder begår, er at indberette kun primær emballage eller kun det lag, de selv har designet. Reglerne er klare: alle tre lag, som virksomheden tilgængeliggør på det danske marked, tæller med i indberetningen.
Det gælder uanset om emballagen er af pap, plast, glas, metal, træ eller andet materiale. Det gælder uanset om emballagen er beregnet til husholdninger eller til erhvervskunder. Og det gælder, selv om tertiær emballage aldrig kommer ud til en slutforbruger.
En virksomhed, der sælger fødevarer på glas, bør altså tælle:
- glasflasken selv (primær)
- kartonen, der samler seks flasker til butikken (sekundær)
- pallen og folien, der holder kasserne under transport (tertiær)
Alle tre mængder lægges sammen og udgør det samlede indberetningsgrundlag.
Skellet mellem husholdnings- og erhvervsemballage
Ud over de tre lag skal emballage opdeles i husholdningsemballage og erhvervsemballage. Forskellen handler ikke om hvem der køber produktet, men om hvor emballagen ender som affald.
Emballage, der realistisk set ender i en privat husstand, er husholdningsemballage. Emballage, der udelukkende bruges og bortskaffes i erhvervsmæssig sammenhæng, er erhvervsemballage.
En forsendelseskasse, som B2B-kunder modtager og kasserer på deres lager, er typisk erhvervsemballage. En plasticover, der beskytter et produkt på vej til en privatperson, er husholdningsemballage.
For mange virksomheder er noget af emballagen i den ene kasse og noget i den anden. Det er vigtigt at opdele korrekt, fordi husholdnings- og erhvervsemballage registreres og indberettes hver for sig.
Hvad med forsendelsesemballage?
Forsendelsesemballage, som webshops og postordrevirksomheder bruger til direkte afsendelse til forbrugere, er som udgangspunkt primær emballage i indberetningssammenhæng. Kassen eller posen, der sendes direkte til forbrugeren, er den yderste beskyttelse og tæller med.
Det betyder, at en webshop ikke kan se bort fra sin forsendelseskasse med den begrundelse, at det “bare er en transportkasse”. Hvis kassen er den yderste emballage og ender hos forbrugeren, tæller den.
Bagatelgrænsen ændrer ikke på, hvad der tæller med
Virksomheder, der tilgængeliggør under 8 ton emballage pr. kalenderår, kan vælge en forenklet form for indberetning. Forenklet indberetning betyder, at du angiver den samlede vægt fordelt på husholdnings- og erhvervsemballage, uden fuld materialeopdeling.
Men det ændrer ikke på, hvad der tæller med i opgørelsen. Alle tre lag, primær, sekundær og tertiær, skal stadig opgøres og lægges sammen for at finde den samlede mængde. Det er kun detaljeringsgraden af indberetningen, der er forenklet, ikke omfanget af, hvad der skal med.
Forenklet indberetning er en administrativ lempelse, ikke en fritagelse. Indberetningspligten gælder stadig.
Hvad du konkret skal gøre
For at komme i mål med en korrekt indberetning anbefaler de fleste at arbejde systematisk:
- Kortlæg alle emballagetyper: hvad er den primære emballage, hvad er sekundær, og hvad bruges til transport?
- Spørg dine leverandører om vægten pr. enhed for hvert lag, hvis du ikke har det i dit eget system.
- Gang vægten med det antal enheder, du har sat på det danske marked i det foregående kalenderår.
- Opdel resultatet på husholdnings- vs. erhvervsemballage og på engangs- vs. genbrugsemballage.
- Afgør herefter, om du er over eller under 8 ton, og vælg indberetningsformen derefter.
Mange virksomheder undervurderer i første omgang mængden af sekundær og tertiær emballage. Det er værd at gøre opgørelsen grundigt, fordi DPA kan efterspørge dokumentation for de indberettede tal.
Hvad en kollektiv ordning kan gøre for dig
Opgørelsen af alle tre emballagellag, opdeling på kategorier og den løbende indberetning til DPA kræver en del tid og et godt overblik over din emballagestrøm. Mange virksomheder vælger at lade en kollektiv ordning håndtere det.
En kollektiv ordning indberetter videre til DPA på din virksomheds vegne. Det betyder, at du leverer tallene, og ordningen sørger for, at de lander korrekt og til tiden. Du kan lade Emballage Indberetning tage alle tre lag og slippe for selv at navigere i krav og frister.
For vejledning om registrering og indberetning kan du også se Dansk Producentansvars officielle side.
Almindelige spørgsmål
Gælder alle tre emballagellag, selv om vi er en lille virksomhed?
Ja. Reglerne gælder uanset virksomhedens størrelse. Grænsen på 8 ton bestemmer ikke, hvad der tæller med, men om du kan bruge en forenklet form for indberetning. Alle tre lag skal stadig opgøres.
Vi designer kun den primære emballage. Skal vi alligevel indberette sekundær og tertiær?
Ja, hvis din virksomhed er den, der tilgængeliggør emballagen på det danske marked. Det afgørende er ikke hvem der har designet emballagen, men hvem der sætter den i omløb her.
Hvad nu hvis vi kun bruger paller og folie i transport og aldrig ser forbrugeren?
Tertiær emballage tæller med, selv om den kun bruges i B2B-sammenhænge og aldrig ses af en forbruger. Mængden skal opgøres og indberettes som erhvervsemballage.
Er transportemballage og forsendelsesemballage det samme?
Ikke nødvendigvis. Forsendelsesemballage sendes direkte til forbrugeren og er typisk primær emballage. Transportemballage bruges internt i logistikken og er typisk tertiær. Funktionen afgør kategorien.
Hvad er konsekvensen af at overse sekundær og tertiær emballage?
Underindberetning kan medføre efterregulering og opmærksomhed fra Miljøstyrelsen, som fører tilsyn med producentansvarsreglerne. Det er bedre at opgøre grundigt fra start end at skulle rette efterfølgende.
Kan vi sætte emballage fra to virksomheder i én indberetning?
Nej. Hver juridisk enhed indberetter sine egne mængder. Hvis to selskaber er del af samme koncern, indberetter hvert selskab for sig.
Kort sagt
Producentansvaret for emballage omfatter alle tre lag: primær emballage (salgsemballagen), sekundær emballage (samleemballagen) og tertiær emballage (transportemballagen). Alle tre tæller med i opgørelsen, uanset om du er over eller under 8 ton pr. år.
Opdelingen i husholdnings- vs. erhvervsemballage gælder på tværs af alle tre lag. Forenklet indberetning under bagatelgrænsen ændrer ikke på, hvad der skal opgøres, men på, hvor detaljeret du skal indberette.
En systematisk kortlægning af alle emballagetyper er det bedste udgangspunkt for en korrekt og tryg indberetning.